10. juli 2025

Gratis hjælp til telefon og internet

Mogens Greve

Den teknologiske udvikling går ufatteligt stærkt - lige nu siger vi farvel til de gamle fastnettelefoner.

I både Norddjurs og Syddjurs er flere telefonledninger allerede lukket.

I løbet af de kommende 4-5 år lukkes alle Djurslands telefoncentraler.

 

Slut med fastnettelefonen

Senest når centralen er lukket, skal du have en anden type telefon.

”Jeg ved, at det for nogle er en udfordring,” siger bredbåndskoordinator Henrik Friis.
”Derfor kan vi også tage en snak om at finde den rigtige telefon."

Det kan være en brugervenlig mobiltelefon eller en stationær telefon, der ligner - og fungerer som - den gamle bordtelefon.

Begge typer forbindes med omverdenen via dit internet – og/eller via det trådløse mobilnet.

 

Gør noget NU

Uanset hvilken type ny telefon du vælger, må du også at være på forkant med internettet.

”Det er vigtigt at have adgang til hurtigt internet, så du altid kan øge hastigheden den dag, behovet er der.”

Behovet for hurtigt internet handler ikke kun om TV, film og mail m.m.

Det gælder også tryghed, lægehjælp, kommunal service og kontakten med familien m.m.

”Kontakt mig allerede i dag, så vi kan finde den rigtige løsning til den bedste pris.”

Det gælder både, hvis du vil søge støtte fra Bredbåndspuljen til hurtigt internet, eller hvis du "blot" savner hurtigt internet og vil høre om alle muligheder.